En argentisk avantgardekunstner i København er lige den udstilling, vi ikke vidste, vi savnede.
Inderligt, lavmælt og afsøgende. Sådan går 20 nordiske kunstnere til natur og klimakrise i København. Det er interessant på en lidt fersk måde.
Louis Scherfig og Anne-Mette Schultz vil genstarte vanskelige politiske samtaler. Med empati og fra en lille, forsigtig gnavers perspektiv.
Anna Baks udstillinger i Kunsthal Thy og Vestjyllands Kunstpavillon vil fortælle lokale udviklingshistorier. Fortidens sagnverden og det lækre håndværk fylder mest.
Med inspiration i en legendarisk tv-tilrettelægger forsøger Mia Edelgart og Eva la Cour at åbne for en bred samtale. Men for hvem?
Urkraften Ursula Reuter Christiansen danser mellem valmuer og kaster æg efter bomber i sin forrygende udstilling på Arken.
Modstandspoesi, kalder Basel Abbas og Ruanne Abou-Rahme deres arbejde. På Glyptoteket og Copenhagen Contemporary betoner man især det poetiske.
Malerier fra konkursboet efter Nordic Waste fortæller om et natursyn i skærende kontrast til den forurenede jordbunke i Ølst.
Det tabubelagte og abjekte møder lækker kropspositivisme i Nanna Starcks frodige damer.
Behovet for flere atelierer i København er enormt. I dag åbner 30 nye. Initiativtager Bjørn Nørgaard kalder det en social skulptur.
Udstilling på Arken er velproduceret vold mod sanserne. Det føles som manipulation.
Odalisken er udvandret fra Lina Hashims installation. Måske i protest over, at alle synes at have en mening om den arabiske kvindes krop?
Visuell variasjon skjuler et fravær av egentlig forskjell i maleriet til Christina Quarles.
Mariann Enges kommentar om Munchmuseets arrangement «Vi må snakke om Tyskland» gir ei urimeleg attgjeving av synspunkta mine.
Den Frie Udstillings årlige mønstring byder på hovedværker. Hvorfor og hvordan, de er udvalgt, er der ingen forklaring på.
Melk innvier nye lokaler på Frogner med etablerte fotokunstnere i lekker og safe gruppeutstilling.
Kunstkritikk støttes av
