Samarbejdsvanskeligheder, inkompetence og kontraktstridige arbejdsforhold for udstillende kunstnere. Det er bare en del af den kritik, en gruppe lokale kunstnere i Aalborg rejser af ledelsen i Kunsthal Nord og Aalborg Kommunes Sundheds- og Kulturudvalg.
I et interview med Kunstkritikk udtrykker et par af kunstnerne deres bekymring for kommunens plan om at flytte kunsthallen ud af lokalerne på det tidligere kraftvarmeværk, Nordkraft, og ind i den allerede eksisterende institution Huset i Hasserisgade. Med flytningen følger nemlig en ny profil for kunsthallen. Den skal nu være et kompetencecenter for vækstlaget. En de facto lukning af Kunsthal Nord, mener kunstnerne.
Kunstkritikk har været i dialog med kunsthallens leder Cathrine Gamst om den kritik, de lokale kunstnere har fremsat. Hun ønsker dog ikke at medvirke, men henviser i stedet til Kulturchef i Aalborg Kommune, Morten Koppelhus, som svarer her.
De lokale kunstnere, som jeg har været i kontakt med, kan ikke genkende deres egne visioner for kunsthallen i den plan, kommunen nu har vedtaget. De fortæller, at det visionspapir, som de skrev i 2021, efter at være blevet inviteret til et åbent møde af Kunsthal Nord stort set er blevet ignoreret. Hvad siger du til den kritik?
Det er jeg selvfølgelig ked af. Inddragelsen af lokale kunstnere startede, fordi vores politikere var interesserede i at finde ud af, hvordan vi kan rette vores beslutninger ind efter, hvad der giver mening for dem, som arbejder med kunsten hver dag. Derfor tog vi allerede kontakt til nogle kunstnere i vores vækstlag i 2019, og det var blandt andet de samtaler, der ledte frem til beslutningen i 2020.
Det er jo rigtigt, at vi ikke kan leve op til alle de ønsker, som en del af vækstlaget har. Bemærk, at jeg siger ‘en del’, for de kunstnere, der skrev visionspapiret og som fortsat er utilfredse, er jo blot én stemme i miljøet. De repræsenterer ikke alle. Det er sådan i de politiske processer, at man både tager højde for både de politiske ønsker og for vækstlagets, og der landede vi på det kompromis, at kunsthallen skulle fortsætte som kommunal institution, men med fokus på vækstlaget.
Hvorfor blev der ikke straks ansat en ny kunstfaglig ledelse på kunsthallen, da Henrik Broch-Lips forlod stedet?
Det var fordi man dengang overvejede, om man skulle beholde bevillingen til Kunsthal Nord. Det er ikke unormalt, at når der sker et markant lederskifte, så overvejer man politisk, hvad man ønsker for institutionen fremadrettet. Det var desværre en vanskelig situation, både i forhold til corona-krisen og i forhold til de budgetforhandlinger, der fandt sted i byrådet på daværende tidspunkt. Det gik ud over Kunsthal Nord i den forstand, at kunsthallen kom til at stå lidt i stampe i en periode, inden der blev taget reelle beslutninger om, hvad man ønskede for fremtiden.
Siden blev Cathrine Gamst ansat, først i en administrerende stilling og senere som kunstfaglig leder. Hvorfor faldt valget på Gamst?
Det var mig, der ansatte hende, og jeg vurderede at det var hende, der var den rette til at varetage den nye profil, som Kunsthal Nord skulle have.
Hvorfor blev stillingen ikke slået op?
Fordi det var en intern rokade i kommunen. Kunsthal Nord er en kommunal institution, og derfor har vi ikke en bestyrelse, der varetager ansættelserne. Vi har heller ikke en bestyrelse på biblioteket. Her er det Sundheds- og Kulturudvalget, der fungerer som bestyrelse.
Hvordan har du det med, at så mange lokale kunstnere udtrykker mistillid til Cathrine Gamsts kompetencer som leder?
Det er jeg da rigtig træt af, for at sige det lige ud. Den holdning deler jeg simpelthen ikke, men derudover kan jeg ikke udtale mig om medarbejderforhold.
De lokale kunstnere har en lang række klager i forhold til driften af kunsthallen, fx har kontraktlige forhold for udstillere ikke været på plads. Er du bekendt med det?
Ja til dels, og det har jeg også drøftet indgående med Cathrine. Noget af deres kritik beror på deciderede misforståelser, men selvfølgelig skal vi leve op til de krav og forventninger, der kan være til et professionelt drevet udstillingssted. Det skal der overhovedet ikke herske tvivl om.
Er der tale om en misforståelse, når der eksempelvis ikke er afsat midler til at udbetale honorar til de udstillende kunstnere?
Ja, det er det. Uden at jeg helt husker detaljerne, så havde det med en samarbejdspartner at gøre. Der var nogle misforståelser, som også blev rettet, så snart det gik op for os.
Men I er opmærksomme på, at det er kunsthallens ansvar, at der bliver udbetalt løn, uanset hvilke eksterne partnere, man i øvrigt samarbejder med?
Ja, fuldstændig. Det var en fejl, men den blev rettet, så snart det gik op for os.
Der var også en situation, hvor to kunstnere mødte op for at installere deres udstilling og der ikke var personale til at tage den tidligere udstilling ned, der stod i rummene?
Der kender jeg simpelthen ikke detaljerne godt nok. Vi driver kunsthallen så godt vi kan med de relativt sparsomme ressourcer, der er til professionelt personale. Kunsthallen er på mange måder en humlebi: Et initiativ, der skal fungere på et relativt beskedent budget. Derfor er kunsthallen afhængig af frivillige medarbejdere, og vi gør det så godt vi kan, i forhold til det budget, der er til rådighed.
I forhold til økonomien, så har der ikke tidligere været de samme problemer med at rejse eksterne fondsmidler, der eksempelvis kunne sikre professionelt personale. Hvorfor er det blevet sværere at skaffe midler til Kunsthal Nord?
Jeg tror, at det er blevet sværere, fordi der er kommet et større fokus på det lokale vækstlag. Det er lidt nemmere at hente penge hjem til lidt mere nationalt anerkendte kunstnere end til vækstlaget.
Er flytningen at kunsthallen fra Nordkraft til Huset i Hasserisgade også et spørgsmål om økonomi?
Nej, det er det ikke. Vores kulturpolitik fokuserer på, hvordan vi bedst udvikler vores kulturliv i Aalborg Kommune. Her har vi været specifikt interesserede i at arbejde med de unge talenter, og flytningen af Kunsthal Nord til Huset er et meget klart udtryk for det ønske. Vi har rigtig gode erfaringer fra vores arbejde med talentudvikling indenfor rytmisk musik i Huset, og det har hele tiden været tanken, at det næste skridt skulle være et lignende sats på billedkunstmiljøet og til sidst scenekunstmiljøet. Jeg vil kalde det et sats på den lange bane.
Det kommer vel til at betyde en reduktion af antallet af kvadratmeter, som man kan lave udstillinger på, hvis der skal eksistere tre kunstarter i det samme hus?
Det er der faktisk ikke nogen, der kan vide endnu, for der er først lige givet en bevilling til en ombygning af Huset i Hasserisgade. Derfor synes jeg, at kritikken er noget forhastet. Vi skal selvfølgelig kigge på de fysiske rammer, så vi sikrer og understøtter aktiviteten indenfor de tre genrer: Både, så de har gode vilkår individuelt, og så vi sikrer bedre muligheder for at lave samarbejder og hybrider på tværs. Det eneste, man kan sige nu er, at det helt sikkert bliver noget anderledes og nyt, men vi ved ikke endnu hvor mange kvadratmeter, der bliver til det ene eller det andet.
Men vil det alt i alt ikke blive en forringelse for det publikum, der er vant til at besøge kunsthallen i Nordkraft?
Det er faktisk et godt spørgsmål, og det kommer an på, hvordan du definerer forringelse. Det, vi etablerer med kompetencecentret, retter sig selvfølgelig imod vækstlaget. Så kan vi senere hen diskuterer definitionen af vækstlag. Men jeg vil samtidig sige, at hvis du ser på mulighederne for at opleve kunst i Aalborg Kommune, så har vi jo Kunsten Museum, Utzon Centret og snart også Kunsthal Spritten. Kunsthal Spritten bliver et helt nyt udstillingssted med 1000 kvadratmeter, så jeg synes, at man samlet set kan sige, at betingelserne for at opleve kunst af høj kvalitet i Aalborg bliver forbedret.
Der bliver også udtrykt bekymring for, om stedet fremover vil kunne leve op til de standarder for kunsthaller, som formuleret af Foreningen af Danske Kunsthaller. Hvordan forholder du dig til den bekymring?
Den forholder jeg mig meget åbenhjertigt til. Det håber jeg vi kan! Det handler om at få etableret nogle gode kvadratmeter til at udstille samtidskunst på vækstlagsniveau, og det er klart vores ambition at bibeholde kunsthallen som medlem af FDK. Jeg kan godt se udfordringen, men det er noget, vi må arbejde på.
De yngre kunstnere i kunsthallens advisory board beskriver kommunikationen med kunsthallen ‘som at tale til en væg’. Hvorfor tror du, at de har oplevet processen sådan?
Det synes jeg faktisk er svært at svare på. Hvis man har en forventning om, at man får sit ønske opfyldt, når man indgår i dialog, så kan jeg godt forstå, de er skuffede. Omvendt vil jeg sige, at jeg synes, vi har lyttet og at min dør i øvrigt altid er åben. Men at gå i dialog betyder ikke, at man altid får sin vilje.
Et af medlemmerne af advisory boardet i Kunsthal Nord siger, at der ikke har været indkaldt til et møde siden juni 2022. Gør det ikke betingelser for en dialog vanskelige?
Jo, det er jeg helt enig i. Problemet i advisory boardet har været at komme videre fra nogle af de ønsker, som kom fra de yngre kunstnere. Derfor er vi ved at gentænke hele strukturen omkring det advisory board i fremtiden. Spørgsmålet er, om vi skal have et samlet advisory board for hele Huset, og det er nogle af de ting, vi går og overvejer i forhold til, hvordan vi organiserer det nye kompetencecenter.
Kunstnerne mener, at konflikterne bunder i en manglende respekt for kunstnere og kulturarbejdere i Aalborg Kommune?
Det er jeg rigtig ked af, for vi har stor respekt for både vækstlag og professionelle kunstnere i kommunen. Vi gør alt for at leve op til de aftaler og rammer vi har, både på vores selvejende institutioner og i de kommunale.
– Læs Kunstkritikks interview med Scott William Raby og Kamilla Mez, der rejser kritik af ledelsen i Kunsthal Nord og Aalborg Kommune her
