Der er nærmest intimiderende meget vrede, angst, kærlighed og kropsvæske i Stense Andrea Lind-Valdans autobiografiske udstilling hos Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel.
Mathias & Mathias viser med Artie på Tranen, hvordan livet på et museum tager sig ud fra kunstens synsvinkel.
Kunst i det offentlige rum fungerer bedst uden alt for mange krav til, hvad den skal gøre for byudviklingen, lød det på konference i Tromsø.
– Bare fordi du ikke kan høre det, betyder det jo ikke, at det ikke findes, siger kunstneren Jacob Kirkegaard, der kalder sig selv «kurator af lyd». Imorgen åbner hans soloudstilling på ARoS.
Hurlumhej-hus møder neonkitsch i Jens & Mortens udstilling Agora, der iscenesætter det virtuelle møde igennem bedaget elektronik.
Albert Grøndahl beviser på Sunday-S i København, at ikke alt hvad der glimter er falsk.
Céleste Boursier-Mougenots 88 zebrafinker på elguitar har åbenlyse youtube-kvaliteter, men vælter ikke scenen på Copenhagen Contemporary.
ARoS-triennalen skal gøre kunsten til en uundværlig del af samfundet, siger direktør Erlend Høyersten, der vil sikre kunsten og kulturinstitutionerne mod tidens politiske pres.
– Vi lever i et billeddiktatur, hvor man nejer og bukker for symbolet, siger Alexander Tovborg: «Og det tror jeg, er sindssygt farligt!» Hans udstilling åbner på Gl. Strand imorgen.
Har vi urealistiske forventninger til de objekter, vi omgiver os med, synes Alex Da Corte at spørge med sine nonchalante iscenesættelser af Warhols personlige ejendele.
Sikkert spil på årets Chart-messe i København blev ikke for alvor udfordret trods kuratorisk nytænkning og internationalt udsyn på den nye Code Art Fair.
Amelie von Wulffens mise en abyme er et spejlkabinet af tider og stilarter, tættere på det virkelige end virkeligheden selv.
Robel Temesgen 60 meter lange elvemaleri utfordrer både den lineære kunsthistorien og idéen om kroppen som bildets målestokk.
Shoppingbag blir helligdom i Alice Slyngstads utstilling på Norsk billedhoggerforening.
Sarah Lucas samhällskritik blir buskis på Kiasma.
