Når alt er cringe, er intet pinligt længere
Ed Atkins og Steven Zultanskis teaterstykke Sorcerer lader den ressourcestærke københavner skære i sig selv med sløve knive. Uden blod for hyggens skyld.
Kritikk
Øyet lengter alltid mot bevegelse
Sammenstillingen av Kaia Hugin, Hasan Daraghmeh og Magdaléna Manderlovás verk risikerer mer årelating enn vitalisering.
Suprematistisk labyrint
Hur skulle en utställning av Malevitj och Bond-skurken Scaramanga se ut? Kanske som Daniel Burens kulörta värld på konstmuseet i Esbo.
Klenodier fra en ubekymret fortid
Det nostalgiske håndverket i Mads Andreas Andreassens utstilling på ISCA Gallery kunne vært utført når som helst de siste hundre årene.
Oxytocin i blodet
Ditte Ejlerskov vil heale kollektive traumer med farveterapi og new age-meditation. Det virker faktisk.
En politikk etter pride
Utstilling om aids på Henie Onstad kunstsenter reiser spørsmålet om hvorfor viruset fortsatt hjemsøker homofil identitet.
Fina Miralles är allt vi vill att en konstnär ska vara
Men varför ställer konstinstitutionerna bara ut rebellisk konst från 1970-talet?
Etter hvert vil vi forlate samtiden og bare unntaksvis tenke tilbake på hvordan det var
Thea Meinert og Kim Kvellos tekstilarbeider hadde vært utenkelige bare for et par år siden.
Under huden
Emilie Wrights utstilling på Lydgalleriet er en psykologisk thriller som bygger opp til et klimaks som aldri kommer.
Maleriet tilbage til fremtiden
Mens bølgen af følelsesladet og reaktionært maleri har nået et mætningspunkt, leverer Allison Katz en intellektuel indsprøjtning i Camden Art Center.
Bjældehænder
Jo mere vi kommunikerer og udveksler, jo mere forventer vi at kunne forstå alt øjeblikkeligt. Lige dér står Haegue Yangs transkulturelle skulpturer.
Konsten på semester
Mattias Norströms utställning på ID:I i Stockholm fyller det slitna begreppet vardagspoesi med nytt innehåll. Det är märkvärdigt, festligt och oroande.
