Moderne ruiner
Beaux-Arts i Paris viser en hel udstilling helliget Per Kirkebys murstensskulpturer. Her bliver det klart, at de røde murværker rummer langt mere end minimalistisk stil.
Kritikk
Livet er det som ikke kan kontrolleres
Det dirrer av kreativ tilblivelse under overflaten på den nye generasjonen med svartmalte klumper i Stein Rønnings utstilling Speil på Galleri Riis.
Angsten for innflytelse
Azar Alsharif nærer en genuin fascinasjon for konsumkulturens vakre overflater. Men kunstnerskapet blir enda mer interessant når hun nå vender kameraet mot seg selv.
Coolfaktor smurt med løs hånd
Der er solide værker på Cool, Calm and Collected på Aros, men udstillingen overbeviser ikke som markering af en særlig cool tendens i dansk samtidskunst efter årtusindeskiftet.
Med eller mot oss
Bea Schlingelhoffs utstilling Women against Hitler på Schloss i Oslo vakler mellom en rent symbolsk og en politisk virksom manipulering av galleriet som markedsaktør.
Stumma vittnen
Hos Malmö-baserade Hanni Kamaly fungerar skulpturernas strukturella sammanhållning som en metafor för motståndet mot det våld som drabbar etniska minoriteter.
Alltid ufri
Yafei Qis utstilling på Noplace i Oslo er en selvbiografisk, hardtslående kritikk av det kinesiske samfunnets forventninger til kvinner.
Selfie fra sykesengen
Lena Cronqvist og Per Inge Bjørlo er aktuelle, ikke fordi de hermer Edvard Munch, men fordi bildene deres registrerer vår tids materielle og sosiale forhold.
Uniform arbejderkunst
Runo Lagomarsinos udstilling i Københavnergalleriet Nils Stærk vil nuancere billedet af migrantarbejderens levevilkår, men ender i konceptuel monotoni.
Historien skrivs med översättningar
Trots den subtila, intellektuella ytan genomkorsas Ana Torfs verk på Björneborgs konstmuseum av historiens våldsamheter.
Menneske og maskin
Mårten Langes fotografier på Melk i Oslo representerer en formal dystopi der mennesker, skjermer, betong, glass og stål inngår i et fremmedgjort skjebnefellesskap.
Lille spejl på væggen der, hvor er fortiden i landet her?
Jeanette Ehlers’ glimrende teaterperformance trækker tråde fra kolonitiden til hverdagens strukturelle racisme med en sjælden vrede og konfrontationslyst.
